Hører du egentlig efter?
Har du nogensinde oplevet at være midt i en sætning, mens den anden allerede var i gang med sit svar?
Eller at du holdt en kort pause for at trække vejret, og pludselig var samtalen skiftet spor?
De fleste af os har prøvet det. Måske har du siddet med oplevelsen af, at den anden person ikke rigtig hørte, hvad du sagde. Ikke fordi personen var uinteresseret eller ligeglad, men fordi vedkommende allerede var videre. Allerede i gang med sit eget svar. Allerede optaget af sin egen tanke.
Vi går ofte ud fra, at vi lytter til hinanden. Men når man begynder at lægge mærke til det, er det faktisk overraskende, hvor hurtigt opmærksomheden forlader det, der bliver sagt.
Mens den anden taler, begynder tankerne at arbejde. Hvad mener personen egentlig? Er jeg enig? Hvad skal jeg svare? Hvordan forklarer jeg mig? Hvad tror personen om mig? Eller måske flytter opmærksomheden sig til noget helt andet. Stemmen. Tonen. Ansigtsudtrykket. Den måde personen sidder på. Det lille suk. Pausen midt i en sætning.
Før vi ved af det, er vi ikke længere optaget af det, der bliver sagt. Vi er optaget af det, vi tænker om det, der bliver sagt.
“Det er ikke altid manglende kommunikation, der skaber problemer mellem mennesker.
Nogle gange er problemet, at vi stopper med at lytte, længe før den anden er færdig med at tale”
Det viser sig på mange forskellige måder.
Nogle mennesker svarer næsten, før spørgsmålet er færdigt. Andre afbryder ikke direkte, men griber den mindste pause som et tegn på, at nu er det deres tur til at tale. En kort indånding bliver tolket som afslutningen på en sætning. En tænkepause bliver tolket som tøven. Et spørgsmål bliver tolket som kritik.
Og ofte sker det så hurtigt, at ingen af parterne opdager det.
Den ene sidder tilbage med følelsen af ikke at være blevet hørt.
Den anden sidder tilbage med følelsen af at have lyttet.
Begge oplever måske, at det er den anden, der misforstår.
Det samme kan ske, når mennesker har forskellige måder at kommunikere på. Nogle tænker højt. De bruger tid på at folde deres tanker ud, undersøge dem og finde frem til pointen undervejs. Andre foretrækker at komme hurtigt til sagen. Den ene kan opleve at blive afbrudt eller misforstået, mens den anden oplever, at samtalen aldrig kommer videre. Ingen af dem behøver at have dårlige intentioner. Men de lytter ikke nødvendigvis til det samme.
Måske har du også oplevet situationer, hvor en samtale pludselig udviklede sig til en konflikt, og du bagefter tænkte:
“Det var jo slet ikke det, jeg mente.”
Den ene person forsøger måske at fortælle, at vedkommende føler sig overset eller savner kontakt. Den anden hører kritik. Den ene prøver at forklare sin oplevelse. Den anden hører anklager. Begge reagerer på noget, som føles virkeligt. Men de reagerer ikke nødvendigvis på det samme.
Det interessante er, at det ikke kun gælder i svære samtaler.
Forestil dig, at du sidder sammen med nogle venner eller kolleger. En person siger noget, og flere omkring bordet begynder at grine. De fleste af os går automatisk ud fra, at vi griner af det samme. Men har du nogensinde undersøgt det?
Måske grinede én af ordvalget. En anden af ironien. En tredje af timingen. En fjerde kom til at tænke på en oplevelse fra sit eget liv.
Vi reagerede på den samme situation, men ikke nødvendigvis på den samme betydning.
Det er måske mindre mærkeligt, end det lyder.
For det, vi sanser, er forholdsvis enkelt. Vi hører nogle ord. Vi ser et ansigtsudtryk. Vi hører en stemme. Men næsten øjeblikkeligt begynder vi at skabe mening. Vi forsøger at forstå. Vi fortolker. Vi udfylder hullerne. Vi gætter på, hvad den anden mener.
Og det er ofte her, misforståelserne begynder.
“Vi tror ofte, at vi reagerer på det, der bliver sagt. Men mange gange reagerer vi på vores egne tanker om det, der bliver sagt.”
Måske er det derfor, nogle af de vigtigste spørgsmål i en samtale også er de mest enkle:
“Hvad mener du med det?”
“Har jeg forstået dig rigtigt?”
“Kan du prøve at sige det på en anden måde?”
Ikke fordi den anden nødvendigvis har forklaret sig dårligt. Men fordi vi mennesker er overraskende hurtige til at tro, at vi allerede har forstået.
Måske handler god kommunikation derfor ikke kun om at sige de rigtige ting. Måske handler den også om at blive lidt længere ved det, der faktisk blev sagt, før vi beslutter os for, hvad det betyder.
