Følelser

Hvad er følelser?

Følelser har eksisteret langt længere end vores evne til at tænke logisk og bevidst. De er en del af vores biologiske arv og har gennem menneskets udvikling hjulpet os med at overleve, skabe relationer og indgå i fællesskaber.

Følelser kan vise sig på mange forskellige måder. Vi kan føle glæde, sorg, frygt, vrede, irritation, ensomhed, skam, skyld, lettelse, stolthed, længsel, kærlighed, misundelse, håb, afmagt, begejstring eller usikkerhed. Listen er lang.

Jo bedre vi bliver til at genkende og sætte ord på vores følelser, desto lettere bliver det ofte at forstå os selv.

Følelser fortæller os, at noget kræver vores opmærksomhed. Men følelser er ikke nødvendigvis det samme som virkeligheden.

Man kan føle sig forkert uden at være forkert. Man kan føle skam uden at have gjort noget skamfuldt. Man kan føle skyld uden at have ansvar. Man kan føle frygt uden at være i reel fare.

Følelsen er virkelig. Men følelsen er ikke nødvendigvis et korrekt billede af situationen.

Følelser har en funktion

Følelser er ikke tilfældige. Fra et biologisk perspektiv har følelser udviklet sig, fordi de hjælper os med at reagere på forhold, der har betydning for vores trivsel, overlevelse og relationer.

Frygt kan hjælpe os med at opdage fare. Når vi oplever fare eller trusler, aktiveres den mest basale del af hjernen, som hurtigt vurderer situationen og forbereder kroppen på at kæmpe, flygte, gemme sig eller i nogle tilfælde stivne.

Ensomhed kan motivere os til at søge fællesskab, kontakt og samhørighed med andre mennesker.

Sorg kan hjælpe os med at bearbejde tab og give plads til det, der har haft betydning.

Vrede og irritation kan fortælle os, at noget ikke opleves rigtigt, eller at noget kræver vores opmærksomhed.

Lyst og tiltrækning kan motivere os til nærhed, kontakt og seksuel forbindelse. Fra et evolutionært perspektiv hænger det også sammen med artens videreførelse, men opleves ofte som et personligt og individuelt behov.

Glæde kan fortælle os, at noget opleves meningsfuldt, levende eller værdifuldt.

Følelsernes opgave er ikke kun at få os til at føle noget. De skal også tilskynde os til adfærd.

At føle noget er dog ikke det samme som at skulle handle på det. Man kan føle vrede uden at skulle råbe. Man kan føle frygt uden at skulle flygte. Man kan føle lyst uden at skulle følge den. Man kan føle skyld uden at have gjort noget forkert.

Følelser fortæller os, at noget er vigtigt. De fortæller os ikke nødvendigvis, hvad vi skal gøre.

Følelsernes budskab

Følelser kommer ofte med et budskab. Det betyder ikke, at budskabet altid er korrekt, eller at følelsen nødvendigvis skal styre vores handlinger. Men følelsen kan pege på noget, der er værd at undersøge.

Følelser kan handle om tryghed og utryghed, tillid og mistillid, nærhed og afstand, fællesskab og ensomhed, frihed og kontrol, respekt og ydmygelse, ansvar og skyld, mening og meningsløshed.

Nogle gange handler følelsen om det, der sker lige nu. Andre gange vækker følelsen noget gammelt. En tidligere erfaring, en relation, et mønster eller en oplevelse, som minder om noget, vi har stået i før.

Derfor kan det være hjælpsomt at spørge:

Hvad forsøger denne følelse at fortælle mig?
Hvad reagerer jeg egentlig på?
Handler følelsen om situationen her og nu?
Eller bliver noget fra min historie aktiveret?

Følelser, kropsreaktioner og tanker er ikke det samme

Mange mennesker bruger følelser, tanker og kropsreaktioner som om, de er det samme. Men der er forskel.

Kropsreaktioner er det, vi mærker i kroppen. Det kan være hjertebanken, spændinger, uro i maven, en klump i halsen, rastløshed eller træthed.

Følelser er eksempelvis frygt, glæde, sorg, vrede, skam eller ensomhed.

Tanker er de ord, forklaringer og fortolkninger, vi gør os om det, der sker.

Når nogen siger: "Jeg føler, at ingen kan lide mig", beskriver de ofte en tanke eller fortolkning.

Følelser, tanker og kropsreaktioner påvirker hinanden tæt, men de er ikke det samme. Derfor kan det være hjælpsomt både at lære at skelne mellem dem og udvikle et mere nuanceret sprog for dem.

Når vi ikke lærer følelsernes sprog

Som børn lærer vi gradvist at forstå vores følelser gennem samspillet med andre mennesker.

Hvis vi bliver mødt, forstået og hjulpet med at sætte ord på, rumme og regulere vores følelser, udvikler vi gradvist et sprog for dem og lærer at håndtere dem.

Hvis følelser derimod bliver afvist, ignoreret eller gjort forkerte, kan vi lære at skubbe dem væk eller miste kontakten til dem.

Følelserne forsvinder ikke af den grund. Men vi lærer måske ikke at forstå dem, og vi udvikler måske ikke et sprog for dem.

For nogle mennesker viser følelserne sig derfor primært gennem kropslige reaktioner, stress, spændinger, konflikter eller uhensigtsmæssige mønstre i relationer og adfærd.

Kroppen husker. Følelserne husker også.

Det betyder, at følelser kan blive påvirket af tidligere erfaringer, relationer og oplevelser. Derfor kan en følelse give god mening ud fra den sammenhæng, den oprindeligt opstod i, uden nødvendigvis at passe til situationen her og nu.

At lære sine følelser at kende

Målet er ikke, at følelserne skal styre vores liv. Målet er heller ikke at slippe af med dem. Målet er at forstå dem.

At forstå deres budskab. At undersøge, om følelsen handler om situationen her og nu, eller om den også er påvirket af tidligere erfaringer, relationer og mønstre, vi bærer med os.

Emotionel intelligens handler blandt andet om at kunne føle sine følelser, mærke sine kropsreaktioner, genkende sine tanker og fortolkninger og samtidig forholde sig til den virkelighed, man står i lige nu.

Jo bedre vi bliver til at rumme og regulere vores indre oplevelser, desto større mulighed får vi for at handle bevidst frem for automatisk.

Følelser er ikke fjender. De er budbringere.

Det kan læres

Mange mennesker har aldrig lært at forstå deres følelser. De har måske lært at ignorere dem, skjule dem, analysere dem eller kæmpe imod dem.

Men evnen til at føle, forstå og regulere følelser kan udvikles gennem hele livet.

Det kan blandt andet ske gennem terapi, refleksion, træning af opmærksomhed, kropsligt arbejde og ved gradvist at lære sig selv bedre at kende.

Jo bedre vi bliver til at forstå vores følelser, desto mindre behøver vi at være styret af dem.