OVERLEVELSESSTRATEGIER • GENTOFTE & HELLERUP

Overlevelsesstrategier

Strategier · mønstre · livsmønstre · adfærdsmønstre · tilpasningsstrategier · beskyttelsesstrategier

Kært barn har mange navne. På denne side bruger jeg primært betegnelsen overlevelsesstrategier, fordi ordet beskriver den funktion, de oprindeligt har haft: at hjælpe os med at håndtere det, der var svært, og sikre bedst mulig trivsel og overlevelse i den situation, vi stod i.

Hvad er overlevelsesstrategier?

Overlevelsesstrategier er de måder, vi har lært at tilpasse os på for at håndtere det, der har været svært at være i.

De udvikler sig ikke tilfældigt. De opstår gennem vores erfaringer med os selv, andre mennesker og de miljøer, vi vokser op i og bevæger os rundt i gennem livet.

En overlevelsesstrategi er ikke nødvendigvis noget, vi vælger bevidst. Ofte udvikler den sig gradvist, fordi vi opdager og lærer, at bestemte måder at reagere på hjælper os med at undgå noget ubehageligt og samtidig opnå noget vigtigt.

Måske hjælper strategien os med at undgå kritik, afvisning, skyld, skam eller uro. Samtidig kan den give os anerkendelse, tryghed, kontakt, opmærksomhed eller følelsen af at høre til.

Derfor handler overlevelsesstrategier sjældent kun om det, vi prøver at undgå. De handler også om det, vi forsøger at opnå.

Hvorfor udvikler vi overlevelsesstrategier?

Mennesket fødes hjælpeløst og er i de første leveår afhængigt af omsorg, beskyttelse og kontakt med andre mennesker. Derfor er vi ekstremt tilpasningsdygtige, for vi er afhængige af andre. Evnen til at lære af vores erfaringer og tilpasse os vores omgivelser er en af vores vigtigste styrker. Det er også baggrunden for, at vi udvikler overlevelsesstrategier.

Mennesker lærer ikke kun gennem det, der bliver sagt. Vi lærer i høj grad gennem det, vi oplever og observerer hos andre.

Som børn kopierer vi de mennesker, vi er omgivet af. Vi lærer af deres adfærd, deres måder at håndtere følelser på, deres reaktioner på konflikter, deres grænsesætning og deres måde at være sammen med andre mennesker på.

På den måde bliver en del af vores overlevelsesstrategier formet af de relationer og miljøer, vi vokser op i.

Overlevelsesstrategier er læring

Gennem livet lærer vi, hvad der giver tryghed, kontakt, anerkendelse og ro. Vi lærer også, hvad der skaber ubehag, uro, konflikter eller afstand.

Hvis bestemte følelser eller kropsreaktioner opleves svære at være i, og vi ikke lærer at forstå, rumme eller regulere dem, finder vi ofte andre måder at håndtere dem på.

På den måde kan vi både komme til at undgå det, der føles ubehageligt, og samtidig opnå noget, der føles mere trygt, rart eller meningsfuldt.

• Måske opdager vi, at de voksne bliver glade, når vi er dygtige.
• Måske oplever vi, at der bliver mere ro, når vi tier stille.
• Måske lærer vi, at vi får anerkendelse, når vi tager ansvar.
• Måske opdager vi, at vi undgår kritik, når vi tilpasser os.

Strategien opstår ikke, fordi der er noget galt med os.

Strategien opstår, fordi vi lærer.

Hvad beskytter strategien imod?

Overlevelsesstrategier hjælper os ofte med at undgå eller dæmpe følelser og kropsreaktioner, som opleves svære at være i.

Det kan eksempelvis være frygt, skam, skyld, ensomhed, afmagt, usikkerhed, sorg eller overvældelse. Det kan også være kropsreaktioner som uro i kroppen, spændinger, hjertebanken, indre rastløshed eller følelsen af at være overbelastet.

Samtidig hjælper strategien os ofte med at opnå noget.

Det kan være tryghed, kontakt, anerkendelse, opmærksomhed, kontrol, forudsigelighed eller følelsen af at høre til.

Derfor har en overlevelsesstrategi næsten altid både en beskyttelse og en gevinst.

Hvad bruger du dine strategier til?

Når vi bliver nysgerrige på vores overlevelsesstrategier, kan det være hjælpsomt at stille nogle enkle spørgsmål:

• Hvad bruger jeg denne strategi til?
• Hvad hjælper den mig med?
• Hvad beskytter den mig imod?
• Hvilke følelser eller kropsreaktioner undgår jeg?
• Hvad får jeg ud af at fortsætte med den?
• Hvad koster den mig?
• Hvor har jeg lært den?

Det kan også være hjælpsomt at undersøge, om strategien er hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig i den situation, man står i i dag.

Mange strategier er ikke enten gode eller dårlige. De kan være hjælpsomme i nogle situationer og mindre hjælpsomme i andre.

Når strategien koster mere end gevinsten

Det, der engang hjalp os med at beskytte os selv, kan senere komme til at begrænse os.

En strategi kan være meget hjælpsom i én periode af livet og mindre hjælpsom i en anden.

• Den hjælpsomme kan glemme sine egne behov.
• Den ansvarlige kan komme til at føle ansvar for alt.
• Den dygtige kan have svært ved at acceptere fejl.
• Den selvstændige kan have svært ved at bede om hjælp.
• Den kontrollerende kan have svært ved at være i usikkerhed.

Strategien er ikke forkert.

Men den kan begynde at koste mere energi, end den giver.

For nogle mennesker kan det med tiden bidrage til stress, udmattelse, konflikter eller oplevelsen af at miste kontakten til egne behov.

Hvorfor er det svært at ændre en strategi?

Overlevelsesstrategier er ofte dybt indlærte.

Jo tidligere i livet vi har lært dem, desto flere år har vi haft til at øve os på dem, og desto mere automatiske kan de opleves.

Derfor forsvinder de sjældent, bare fordi vi beslutter os for noget andet.

Det betyder ikke, at vi er låst fast. Men det betyder, at vi ikke kan aflære det, vi allerede har lært.

Til gengæld kan vi lære noget nyt.

Vi kan udvikle flere handlemuligheder, flere perspektiver og flere måder at være i livet på.

Det, vi har lært, vil ofte stadig være tilgængeligt. Forskellen er, at vi gradvist får mulighed for at vælge mere bevidst.

Når vi begynder at ændre en strategi, kan de følelser og kropsreaktioner, som strategien har hjulpet os med at undgå, begynde at vise sig igen.

• Den pligtopfyldende kan begynde at mærke skyld.
• Den selvstændige kan begynde at mærke sårbarhed.
• Den kontrollerende kan begynde at mærke usikkerhed eller kontroltab.
• Den konfliktsky kan begynde at mærke frygt for konflikt eller afvisning.

Det er ofte her, modstanden opstår.

Når strategien bliver til identitet

Mange mennesker beskriver deres strategier som personlighed.

"Sådan er jeg bare."

"Jeg har altid været sådan."

Men meget af det, vi opfatter som personlighed, kan også være tillært adfærd, som er blevet gentaget så mange gange, at den føles som en naturlig del af os.

Det betyder ikke, at strategien er falsk.

Det betyder heller ikke, at den er let at ændre.

Men det betyder, at der kan findes andre muligheder.

Eksempler på overlevelsesstrategier

Overlevelsesstrategier kan vise sig på mange forskellige måder.

• Nogle mennesker lærer at være dygtige, hjælpsomme, ansvarlige eller selvstændige.
• Andre lærer at holde afstand, have kontrol, tilpasse sig, undgå konflikter eller analysere alt.
• Nogle bliver overansvarlige. Andre undgår ansvar.
• Nogle bliver overhjælpsomme over for andre, men hjælpeløse over for sig selv.
• Nogle bliver meget kontrollerede udadtil, mens der indeni opleves kaos.
• Nogle kritiserer sig selv. Andre kritiserer verden omkring sig. Nogle gør begge dele.

Fælles for strategierne er, at de på et tidspunkt har haft en funktion.

Indsigt før indflydelse

At lære sine overlevelsesstrategier at kende handler ikke om at finde fejl hos sig selv.

Det handler om at forstå, hvad man har lært, hvorfor man har lært det, og hvilken funktion det har haft.

Når vi forstår vores historie, bliver det lettere at forstå vores nutid.

Vejen til forandring starter ofte med indsigt.

Først når vi forstår, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvad vi bruger det til, opstår muligheden for at vælge noget andet.

Vi kan ikke ændre vores fortid.

Vi kan ikke aflære det, vi allerede har lært.

Men vi kan lære nyt.

Det er ofte her, vejen fra indsigt til indflydelse begynder.