Kropsreaktioner og nervesystem

Kroppen reagerer ofte før tankerne

Mange mennesker oplever, at kroppen reagerer, før de når at tænke over, hvad der sker. Hjertet banker hurtigere, maven snører sig sammen, skuldrene spænder op, eller vejrtrækningen bliver overfladisk.

Disse reaktioner er ikke tilfældige. De er en del af kroppens naturlige beskyttelses- og overlevelsessystemer, som hjælper os med at tilpasse os det, vi oplever.

Kroppen reagerer hele tiden på verden omkring os – ofte uden at vi lægger mærke til det. Først når reaktionerne bliver kraftige eller ubehagelige, bliver vi opmærksomme på dem.

Det autonome nervesystem

Mange af kroppens automatiske reaktioner styres af det autonome nervesystem.

Det autonome nervesystem arbejder hele tiden i baggrunden og regulerer blandt andet puls, vejrtrækning, fordøjelse, energiniveau og kroppens beredskab.

Nervesystemet består blandt andet af to grene:

Det sympatiske nervesystem, som hjælper kroppen med at mobilisere energi og gøre os klar til handling, når vi oplever krav, udfordringer eller fare. Her øges blandt andet puls og vejrtrækning, musklerne gøres klar til aktivitet, og kroppen prioriterer de funktioner, der hjælper os med at reagere hurtigt.

Det parasympatiske nervesystem, som hjælper kroppen med at restituere, fordøje, genopbygge energi og vende tilbage til balance. Her får kroppen mulighed for at falde til ro og genoprette sig selv.

Begge systemer er nødvendige. Udfordringen opstår først, når kroppen i længere perioder er fastlåst i et højt beredskab eller har svært ved at finde tilbage til ro og restitution.

Kamp, flugt, frys og kollaps

Når kroppen registrerer fare eller overbelastning, aktiveres kroppens beskyttelsesmekanismer automatisk.

Nogle gange mobiliserer kroppen energi til kamp eller flugt. Andre gange reagerer kroppen ved at fryse eller lukke ned.

Disse reaktioner er ikke bevidste valg. De opstår automatisk for at beskytte os og øge sandsynligheden for at komme sikkert gennem en belastende situation.

Kroppen reagerer på samme måde, uanset om faren er fysisk eller følelsesmæssig. Derfor kan konflikter, afvisning, usikkerhed, stress eller andre belastninger udløse mange af de samme kropslige reaktioner som mere konkrete trusler.

Når kroppen husker

Kroppen reagerer ikke kun på det, der sker her og nu.

Tidligere erfaringer kan påvirke, hvordan vi reagerer i nutidige situationer. Det gælder både belastende oplevelser, gentagne erfaringer gennem opvæksten og mere alvorlige hændelser, som har været svære at forstå, bearbejde eller sætte ord på.

Som børn er vi afhængige af voksne til at hjælpe os med at forstå vores oplevelser, følelser og kropslige reaktioner. Når vi bliver mødt, forstået og hjulpet med at sætte ord på det, vi oplever, lærer vi gradvist at forstå os selv.

Hvis vores oplevelser derimod bliver afvist, ignoreret eller ikke mødt, kan vi have sværere ved senere at forstå vores egne signaler. Kroppen reagerer stadig, men vi lærer måske ikke at genkende eller forstå det, den forsøger at fortælle os.

Nogle oplevelser bliver ikke lagret som tydelige fortællinger eller minder. De kan i stedet komme til udtryk gennem spændinger, uro, alarmberedskab, undgåelsesreaktioner eller andre automatiske mønstre. Derfor kan man godt forstå noget med hovedet og samtidig opleve, at kroppen reagerer anderledes.

Kroppen kan sende signaler i mange år, før vi bliver opmærksomme på dem. For nogle mennesker er det først, når belastningen bliver for stor, og kroppen reagerer med stress, udmattelse eller kollaps, at signalerne bliver umulige at ignorere.

Set i bakspejlet opdager mange, at kroppen længe har forsøgt at fortælle dem, at noget var på vej ud af balance.

Signalerne kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle oplever dårlig søvn, spændinger, uro eller hjertebanken. Andre mærker øget irritabilitet, rastløshed eller en følelse af konstant at være på vagt. For nogle viser belastningen sig gennem tankemylder, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer eller oplevelsen af ikke længere at kunne tænke lige så klart som tidligere. Andre oplever ændringer i appetit, fordøjelse, energiniveau eller motivation.

Kroppens signaler er ikke ens fra person til person, men de er ofte kroppens måde at fortælle os, at noget kræver opmærksomhed.

For nogle mennesker kan kropsdynamiske øvelser, såsom bioenergetik og åndedrætsterapi, være en hjælp til at skabe kontakt til disse reaktioner. Kroppen kan nogle gange rumme oplevelser, følelser eller spændinger, som vi ikke nødvendigvis har ord for eller fuld bevidst adgang til.

Ved at arbejde med kroppen kan der opstå større kontakt til det, der er på spil, og for nogle kan det være en vej til at løsne eller forløse noget af det, kroppen har båret rundt på gennem længere tid.

At genlære kroppens sprog

Mange mennesker har gennem livet lært at ignorere eller overhøre kroppens signaler.

Kroppen sender hele tiden information om vores tilstand, men hvis vi ikke har lært at lytte til signalerne, kan de være svære at forstå.

At genlære kroppens sprog handler om at blive opmærksom på de signaler, kroppen sender, og gradvist genopbygge kontakten til dem.

Det kan eksempelvis være at lægge mærke til:

• Er jeg sulten?
• Er jeg mæt?
• Er jeg tørstig?
• Er jeg træt?
• Er jeg rastløs?
• Har jeg spændinger i kroppen?
• Hvordan er min vejrtrækning?
• Er jeg ved at blive overbelastet?

Jo bedre vi lærer kroppens signaler at kende, desto lettere bliver det at tage vare på os selv og reagere, før belastningen bliver for stor.